Lidl slår dørene op i Hadsund

Foto: Lidl Danmark. Butikschef Jesper Hovedskou og borgmester Mogens Jespersen klippede torsdag morgen den røde snor til Lidls første butik i Hadsund.
dato

Nu har borgerne mulighed for at købe dagligvarer fra Lidl i byen. I morges åbnede Lidl deres første butik i Hadsund – og det gik ikke ubemærket hen. Her var mange mødt op for at se butikken og møde butikschef, Jesper Hovedskou, og hans team, som stod klar med højt humør og gode åbningstilbud.

Hadsund har fået deres første Lidl butik. I den tidligere Aldi-bygning på Broparken 2 slog Lidl i morges dørene op til morgenfriske kunder, der var mødt op for at være blandt de første til at gøre sine indkøb og drage fordel af de attraktive åbningstilbud. Da butikschef Jesper Hovedskou og borgmester Mogens Jespersen bød kunderne velkommen var det med stor spænding:

"Jeg har arbejdet i Lidl i 17 år, og den følelse man har i kroppen til en nyåbning er uden sammenligning. Man har gået og gjort butikken klar til at stå snorlige til åbningen og man er et nyt butiksteam, der alle er spændte på at komme i gang og se, hvordan byen tager imod os. Heldigvis har opbakningen været stor. Da der var kø til naboaften i går aftes, troede jeg ikke, at der også ville være kø i morges, men det var der. Det er bare helt fantastisk,” fortæller en glad butikschef, Jesper Hovedskou.

Onsdag aften deltog omkring 650 personer i Lidls naboaften, og i morges var der igen mange borgere, der var mødt op til den officielle åbning. Her blev der serveret kaffe og morgenmad fra butikkens store bake-off afdeling.


En butik, der ikke er bange for at implementere nye initiativer   

Kunderne i Hadsund kan med den nye Lidl se frem til en butik, der ikke er bange for at tænke innovativt og prøve nye idéer af. En særlig karakteristika ved butikken er dens fravær af tobaks- og nikotinprodukter på hylderne. Ifølge Jesper Hovedskou er Lidls tilgang til at implementere nye initiativer en helt central del af Lidls måde at være købmænd.

”I Lidl er vi ikke bange for at tænke nyt. Det er fraværet af tobak og nikotin et tydeligt bevis på. Vi tager aktiv stilling til, hvilke købmænd, vi gerne vil være. Jeg er stolt af at arbejde i en butik, der prioriterer kundernes sundhed og går forrest i branchen med vigtige dagsordener. Selvom kunderne ikke kan købe tobak hos os, vil jeg gøre mit ypperste for at sikre, at kunderne kan foretage deres samlede indkøb hos os,” fortæller Jesper Hovedskou.

Gå på opdagelse i den nye Lidl på Broparken 2 i Hadsund hver dag fra kl. 7-21.30.

Kilde: Lidl Danmark
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.